Heritage House i Deira

Heritage House i Deira, Dubai

I Al Ras Street ligger Heritage House, hvor du kan kigge indenfor i en rig Deira-købmands hjem fra midten af 1900-tallet. Huset, der er bygget i den typiske arabiske stil med en gård som centrum, viser dig alle de værelser, der var typiske for en velhavende familie. Og en velhavende familie er naturligvis en gæstfri og gavmild familie, så under dit besøg får du serveret te og Dubais berømte snack, kikærter ad lib.


Dubais første skole

Tæt ved Heritage House i bydelen Deira ligger Dubais første skole, Al-Ahmadiya School. Skolen blev etableret i 1912, hvor drenge blev undervist i regning, læsning, koran-undervisning og kalligrafi. Senere kom flere fag til, og også pigerne begyndte at få undervisning.

Skolen lukkede officielt i 1965, men er i dag omdannet til museum for offentlig undervisning.

Område: 
Oplevelser: